Cupping

Hvad er Cupping?

Det er en massageform, der stimulerer kroppens naturlige forsvar.

Cupping er en ældgammel behandling og kan bruges både som en lindrende behandlingsform og som en massageform.

Cupping virker ved at suge og udvide bindevævet, så blodcirkulationen stimuleres. Hvis der i starten udrenses mange affaldsstoffer, vil disse cirkulere i kroppen indtil de bliver udskilt. Dette kan give midlertidig hovedpine og andre udrensningssymptomer. Dette afhjælpes som oftest med rigelig væskeindtagelse.

Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne, og kan ud over at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage. Cupping anvender sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område.

Hvad er cupping effektivt mod?

Cupping kan anvendes mod en række problemstillinger. Cupping fremmer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer og fremskynder helingen. Nedenstående er blot nogle af de problemstillinger cupping kan være effektiv imod.

  • ​Hovedpine og migræne
  • Muskelømhed
  • Stramme og spændte muskler
  • Ledsmerter
  • Spændinger / myoser i ryg og nakke
  • Skinnebensbetændelse
  • Løberknæ
  • Tennisalbue
  • Rastløse ben

Hvad er bindevæv?

Bindevævet er det væv, der giver kroppen form og fasthed. Samtidig fungerer bindevævet også som depot for de affaldsstoffer og væske, som kroppen af forskellige årsager ikke formår at skille sig af med, på normalvis.

En stor del af kroppens væv udgøres af bindevæv. Vores muskler består af store dele bindevæv, og det samme gælder vores ledbånd, hud, blodkar, organer mv. Det betyder, at der sagtens kan være tale om et bindevævs-problem, når vi taler om ømme muskler, og det samme gælder gener fra vores led, som blot er to områder mange bøvler med.

Gør bindevævsmassage ondt?

Som udgangspunkt er bindevævsmassage med sugekopper en smertefri behandling, men når der er bundet affaldsstoffer og væske til vævet, kan vævet være temmelig ømt, og så kan behandlingen gøre ondt. Når massagen er forbundet med smerte, er det dog en smerte, der som regel aftager hurtigt i behandlingen og også en smerte, der føles godt, i den forstand, at det kan mærkes, at behandlingen gør godt – massagen kan virke helt befriende og give en lettelses-følelse.

For personer, der ikke kan udholde ”almindelig” massage, fordi det er for smertefuldt, når der trykkes ned i det ømme væv, kan dette være et direkte behageligt alternativ – da der ved denne behandlingsform ikke trykkes ned i det ømme væv. Man kan på en måde sige, at der tages omvendt fat, da der er tale om et undertryk.

Hvorfor får jeg mærker?

Når der er affaldsstoffer i bindevævet, stagnerer blodet og bliver mørkt, uiltet og tæt. Når så det bliver trukket til overfladen via sugekopperne, kommer det mørke blod til overfladen og giver mærker. Mærkerne er derfor en indikator for, hvor slem din stagnationstilstand er. Hvis du er sund i det bindevæv der arbejdes med, vil du blot blive let lyserød og rødmen vil forsvinde igen efter kort tid, er du derimod alvorligt stagneret, kan du få mærker der er lilla eller sorte.

Hvem kan ikke få behandling?

  • Får blodfortyndende
  • Har cancer
  • Er gravid
  • Er i akut fasen efter en skade
  • Nybagte mødre bør vente til efter amningen er ophørt

Priser:

Cupping kan fås som tillægsbehandling til massage mod et gebyr på 60 kr.

Skriv til os

28 77 15 15