Holdbeskrivelse

Cardio Cykling

  • Vil du prøve nye personlige grænser af?
  • Kunne du tænke dig at få en bedre kondition?
  • Kunne du tænke dig at få en stærk core og forbedre din balance?
  • Er du konkurrenceminded, og holder af at presse dig selv og dine grænser?
  • Vil du udvide din horisont og bliver klogere på egen formåen?

Så er Cardio Cykling måske noget for dig.

Sakskøbing Fitness tilbyder Cardio Cykling flere gange om ugen, som er en vanvittig effektiv træningsform for dig som elsker at udfordre dig selv, og som holder af at rykke ud af din comfortzone.

Vi kører på topmoderne ic7 cykler efter “coach by color”-princippet, som gør det nemt og intuitivt at kommunikere under holdtræning. Derved får du som deltager en bedre oplevelse og når dit fitnessmål på kortere tid!

Coach by Color:

Coach by Color-programmet, tilrettelagt af instruktøren fra gang til gang, kombinerer præcis zonetræning, med stimulerende farver som gør det nemt at hjælpe hver enkelt deltager under træningen.

Hvid, blå, grøn, gul og rød!

Hvid værende bl.a. opvarmning og rød værende over 100% af ydeevnen.

Ydeevnen er individuel og vurderes ved opstart sammen med instruktøren. Vi holder jævnligt timer hvor den korrekte individuelle ydeevne måles ved test på cykel.

Så skynd dig at melde dig ind på et af holdene, og træd ind i en helt ny verden af sveddryppende, cardioforbedrende træning.

Du vil ikke fortryde dit valg.

BODYPUMP

BODYPUMP® er et 60 minutters program designet til at give din krop en allround træning med brug af vægte, vægtstang og stepbænk. Du bliver stærk, udholdende og defineret. Du bliver atletisk men ikke ”pumpet” – navnet til trods. I en BODYPUMP® time kommer du hele kroppen igennem og det er derfor et effektivt alternativ til selv at arbejde med maskiner/vægte.

Samtidig er BODYPUMP® et fantastisk supplement til spinning, step eller andre konditionsstyrkende træningsformer.

BODYPUMP® er et professionelt koreograferet, kvalitetskontrolleret undervisningsprogram, hvor der fokuseres på:

  • korrekt løfteteknik
  • moderate vægte
  • mange repetitioner
  • skiftende tempo
  • skiftende øvelser

Hvad skal jeg selv medbringe til BODYPUMP®? Du skal selv medbringe et håndklæde og en dunk vand. Håndklædet er til at ligge på (og til at tørre sved af panden) og vandet er vigtigt af hensyn til musklernes arbejdsevne og den efterfølgende restitution.

BODYPUMP® instruktøren gennemgår en grundig uddannelse og er på efteruddannelse hver 3. måned for at lære ny koreografi og for at sikre dig den bedste og mest effektive træning. En kanon time, med masser af god musik og perfekt styrketræning. Vi ses.

Stram op

“Stram Op” er som navnet antyder, et hold som fokuserer på en generel opstramning af kroppen.

Holdet byder på forskellige øvelser til forskellige muskelgrupper, og selvom nogle af øvelserne går igen, så vil “Stram Op” ikke være sammensat på samme måde for hver gang.

Holdet byder på god musik og godt humør, og lattermusklerne vil derfor også blive flittigt rørt.

“Stram Op” er for alle, uanset alder, hårfarve, niveau og fysiske formåen, og du bør derfor ikke tøve med at tilmelde dig.

Step

Step er en time med høj fedtforbrænding til god og motiverende musik. Step er en aerobic time, hvor vi anvender en stepbænk som redskab.

Stepbænken kan anvendes i flere højder, og derved kan du variere belastningen i den træning. Timen opbygges ved at grundtrin sammensættes til mindre blokke, der i løbet af timen sættes sammen til serier. Foruden en forbedret kondition, forbrændingen og koordinations evne, arbejdes der også med skuldre-, mave- og rygmuskler.

En skøn time hvor sveden pibler frem på panden.

Cirkeltræning

Holdet der henvender sig til alle kropstyper uanset konditionsniveau.

Der bliver sat poster op med henholdsvis styrke og konditionsøvelser og vi bruger 1 minut ved hver post, hvor vi giver den fuld skrald. Mellem hver post holder vi 15 sekunders pause.

Sådan bliver vi ved i 30-35 minutter og får dermed en allround-workout, hvor pulsen kommer op, og kroppen får en god, opstrammende toning.

Herefter strækker vi ud i cirka 15 minutter, så efterfølgende ømhed bliver minimeret.

Super effektivt hold hvor fællesskabet og den sjove træningsfacon er i højsædet.

Boldhold

Træningen foregår på eller med de store bolde. Øvelserne laves både siddende, stående, samt mave- og rygliggende, bl.a. på måtte.

Øvelserne er tilrettelagt så både din kondition og muskelstyrke får et boost – særligt udfordres din muskulatur omkring mave, ryg og bækken i øvelserne.

En ekstra gevinst ved træning på bold er, at din balance, koordination og kropsholdning udfordres og forbedres.

Boldtræning er egnet for alle aldersgrupper uanset nuværende fysisk form.

Yoga

Holdet består af lidt styrkende yogaøvelser, yin yoga, vejrtrækningsøvelser og dyb afspænding.

Yoga låser din krop op og er med til at forbedre din fleksibilitet og sænker samtidig risikoen for skader.

De styrkende yoga øvelser har til formål at oparbejde styrke og stærke muskler ca. 10-15 minutter.

Yin yoga handler om at spænde af, give efter og strække muskler og bindevævet, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads. Vi befinder os oftest 3-5 minutter i en yin yogastilling. Det sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man vender sig til det, føles det vidunderligt, at få lov at give slip og at have god tid til det.

I yin yoga strækker vi kroppen og trækker vejret i dybden, og ud over at skabe bedre gennemstrømning i kroppen giver øvelserne en bedre holdning og større kropsbevidsthed.

Når du giver efter i en Yin stilling:

Du giver slip på din krop

Du giver slip på dit åndedræt

Du giver slip på dit sind

Husk: Varmt yogatøj og et tæppe.

Bike By Choice

Kom og få et cardio cykling hold lige som du ønsker at køre det; hvad enten det er til farver eller rytme. Du vil blive guidet sikkert igennem timen og kan være helt sikker på, at du nok skal få en sjov og effektiv træning.

Elastærk

Elastærk henvender sig til alle der ønsker fokus på core, stabilitet og styrke i et roligt tempo.

Træningen består af individuelle øvelser med elastik som træningsredskab. Der kræves egen træningselastik ved holddeltagelse. Elastik kan købes i receptionen.

Der lægges vægt på teknik og korrekt udførsel af øvelser.

Alle kan deltage og især velegnet til genoptræning.

Vel mødt og rigtig god træning.

Dance Fitness

Dance fitness er en time hvor du får pulsen op til en masse forskellig musik.

I timen vil du møde nogle forskellige trin, men også en masse gentagelser af trinene. På den måde kan de fleste være med, uanset niveau.

Det vigtige er, at der er smil på læben, at du får pulsen op og at du har det sjovt imens.

Funktionel træning

Dette hold var tidligere et rent mandehørms-hold, men er nu åbnet op for alle!!

I denne time vil der være træning af hele kroppen med egen kropsvægt. Alle aldre samt niveauer kan deltage.

Så kom og vær’ med til en fed, sjov og udfordrende træning. Velmødt!

Rytme flow

Et helt nyt hold hos Sakskøbing Fitness Forening! Dette hold er en legende, intuitiv dansepraksis, uden faste trin -skabt af amerikaneren Gabrielle Roth.

Rytme flow er en intuitiv bevægelsespraksis til rytmer, der i sin enkelthed går ud på at forbinde dig med rytmerne og tillade dem, at bevæge din krop.

I denne praksis, findes ingen rigtige eller forkerte trin.

Du kan bruge dit fokus på at vende din nysgerrighed ind i kroppen og erfare, hvad det medføre udadtil, i din konkrete virkelighed.

  • Rammerne:

Timen indledes ved at du guides ned i kroppen med din opmærksomhed.

Herefter modtager du en guidet opvarmning af kroppen, som vil bidrage til dit flow.

Du bevæges ud på et flow igennem forskellige rytmer, som forbinder dig med både den feminine og maskuline kraft, der bor i dig.

Vi gennemgår alt fra:

* bløde og cirkulære bevægelser

* kantede og retningsbestemte bevægelser

* lette og kraftfulde ryst af kroppen

* til frisættende og elegante bevægelser

Afslutningsvis går vi ind i stilheden. Mærker et stille nærvær i kroppen, efter dansen og overgiver os til den nye energi.

*indholdet kan variere fra gang til gang, mens rammerne er de samme, hvilket skaber en tryghed og genkendelighed for sindet.

 

Din oplevelse fra gang til gang vil variere, alt efter hvor du er i din egen energi- og hvordan energien er i rummet.

Nogle gange vil du gå i høj energi og lethed- og andre gange er der åbnet op hvor nogle mere tyngende lag, som kommer op til bevidsthed, for at forløse sig.

Så uanset set hvilken oplevelse du modtager, er denne bevægelsesform en kæmpe gave, som hjælper dig ind i et flow- der sender dig videre på din rejse.

  • Udbytte og potientiale:

Øget bevidsthed- bevægelighed og kontakt til din intuition.

Rytme flow booster dit værd -og dit mod til at bevæge dig ud i verden, som dig.

*Jo mere du giver dig hen, jo større et udbytte vil du modtage.

Old Time Bike

Er et cardio cykling hold som det man kørte i “gamle dag”, dvs. helt udenfor farvezonerne, der ellers bliver brugt på vores andre cardio cykling hold.

Her kører vi til rytmen i musikken; dvs. en masse sjov og ballade og en god del hårdt arbejde, der giver masser af sved på panden.

Vel mødt!

 

Skriv til os

91 54 95 56